Museer skaber viden

Hvordan får man oplysninger om, hvilke materialer malerne havde til rådighed i begyndelsen af 1600-tallet i Danmark, og hvordan blev de brugt? De spørgsmål har malerikonservatoren Anne Haack Christensen fra Statens Museum for Kunst forsøgt at besvare ved at bruge regnskabsoplysninger fra Farvekammeret.

På Statens Naturhistoriske Museum ligger en stor samling af fugle. Tidligere kunne man kun se på lighedstræk mellem fuglene for at finde ud af, hvordan de var beslægtede, men med DNA-undersøgelser kan man i dag hente ny viden. En viden der kan bruges til at finde ud af, hvordan fuglene har udviklet sig gennem millioner af år.

Bestanden af den grønlandske slædehund er på 20 år halveret fra 30.000 til 15.000 dyr. En så stor nedgang bekymrer mange i Grønland, hvor slædehunden er en vigtig del af identiteten. For at skabe en større viden, er der igangsat et forsknings- og formidlingsprojekt, der skal skabe en større viden om hunden og slædehundekulturen, og hvordan man kan sikre slædehunden i fremtiden.

Mange af ægyptiske genstande på Glyptoteket er indsamlet af den engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petrie. Men det var ikke kun Glyptoteket, der fik glæde af Petries udgravninger, og i dag er genstande fra de samme udgravninger spredt over hele verden. Ægyptologen Tine Bagh har forsket i hvilke genstande, der hører sammen, så genstandene kan sættes i en bedre sammenhæng - og på en udstilling på Glyptoteket, er...

Glyptoteket giver mulighed for at nyde oplevelsen af bl.a. græsk og romersk skulptur. Men sådan som de ser ud på museet har de ikke altid set ud, og selv om man har vidst det i flere hundrede år, så er det en viden, man har gemt lidt væk. Samlingschef Rune Frederiksen fortæller om Glyptotekets forskning og formidlingen af denne.

Ford lavede en samlefabrik i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Det betød ikke blot, at der kom ny teknologi til landet, der kom også en ledelseskultur fra USA, der ikke altid var nemt at få til at fungere i et land, hvor fagforeningerne havde en stærk rolle, og hvor man generelt var vant til, at man forhandlede sig tilrette.

Kakkelovnen var i middelalderen med til at ændre indretningen af boligerne og gøre dem mere sunde, og så var de en udsmykning af rummet, som man ikke forbinder med ordet i dag. I udsendelsen kan man også høre om, hvordan en pottemager fra Køge forsøgte sig med kakler.

Dåbstøj og dåbstraditioner har set meget anderledes ud end i dag, og tidligere havde dåben en helt anden social funktion end nu, hvor det er en begivenhed for familien. Tøjet, som man kan finde på museerne, og det har museumsinspektør Inge Christiansen haft en stor interesse for, og fortæller i udsendelsen om tøjet og den sammenhæng, det har fungeret i.

Den Hirschsprungske Samling er en privatsamling, der blev givet til offentligheden. I udsendelsen kan man høre, hvordan værkerne er valgt ud fra Hirschsprungs smag og den kunstforståelse, der er fremherskende i 1800-tallet, men hvordan det også var en kunstsamler med forståelse for de nye strømninger.

Portrætter fra guldalderen kan umiddelbart tale til os, når vi står ansigt til ansigt med personen på billedet. Men standser man op og får historien bag eller hører nærmere om, hvordan man lagde betydning ind i billedet, kan det åbne op for en større oplevelse.

I den tredje udsendelse om et palisadeanlæg fra stenalderen fortæller arkæologerne videre om udgravningen, registreringen og det videre arbejde med materialet. Der er mange registreringer, der skal laves, og det skal være omhyggeligt, så man selv og andre, kan bruge oplysningerne på et senere tidspunkt.

På Stevns blev der i sommeren 2017 lavet en udgravning af et palisadeanlæg fra stenalderen. Den2radio var med for at se på, hvordan man laver en arkæologisk udgravning, og hvad det er man kan slutte sig til ud fra de mange stolpehuller, som man kan se.

I stenalderen blev der opført store palisadeanlæg, der har krævet en stor arbejdsindsats og organisering. På Stevns er der i forbindelse med et byggeri fundet et palisadeanlæg, og i den første udsendelse fortæller to arkæologer om en forundersøgelse, hvad de vil lave videre, og hvad anlægget kan være brugt til.

Danmark har en geografisk placering, så landet ligger som en prop ind mod Østersøen. Den placering har gennem tiderne betydet meget for Danmark, for det har givet gode muligheder for at få store indtægter gennem told, men samtidig har det også betydet, at andre magter har været kritisk over for Danmarks mulighed for at udøve en kontrol over farvandene.

Borgring er en ringborg fra vikingetiden, der blev fundet i 2014. I udsendelsen kan man høre om udgravningen, og de fund man har gjort.

Det kan være svært at få øje på børnene i middelalderen, men museumsinspektør Annemette Kjærgård fortæller i udsendelsen, at det kan være et spørgsmål om at bruge en si, der sørger for at få børnene frem fra kildematerialet.

Der er over 30.000 fredede fortidsminder i Danmark. Fortidsminder er et vidt begreb, som man kan blive klogere på i udsendelsen, hvor arkæologen Birgitte Fløe Jensen om sit arbejde med at føre tilsyn med fortidsminder, hvad der er så fascinerende ved dem, og hvad de kan fortælle om vores fortid.

Den hvide brud har en længere historie med en start, hvor en del af kvinderne var hvide brude, mens andre brugte sorte kjoler - og så var der mændene, der ikke er så spændende, når det gælder tøjet. Forklaringen på forskellen i tøjet kommer vidt omkring, og viser, hvordan tøjet kan fortælle om skiftende samfundsforhold.

Jernalderen er en lang periode, og står man med en arkæologisk udgravning af et hus, vil man gerne vide, hvornår det er fra. Det kan man gøre ved at se på, hvordan husene har ændret sig, viser et forskningsprojekt fra Kroppedal Museum, som museumsinspektør Linda Boye har lavet.

Hvordan laver man et sejl til et vikingeskib? Det fortæller væveren Anna Nørgaard fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde om, og som man kan høre er det en stor opgave, der har gjort et sejl meget kostbart.

Efter anden verdenskrig skete der en økonomisk fremgang, og der kom der gang i villabyggeriet. Meget af det arbejde, som professionelle håndværkere havde lavet, blev overtaget af gør-det-selv-arbejde, og en ny branche inden for detailhandlen voksede frem.

Uden sejl og mast fungerer et vikingeskib ikke. Vikingeskibsmuseets skibe har ingen af delene, men gennem en række kilder er det muligt at finde frem til, hvordan det har set ud i vikingetiden. Den viden har man bl.a. brugt til at bygge rekonstruktionen af et skib, der har taget turen fra Roskilde til Dublin.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er startet med fundene af 5 vikingeskibe, og i 1969 blev museet åbnet med en bygning, der var lavet til disse skibe. Men det er kun resterne af skibene, og for at forstå skibene, som de var for 1000 år siden, har man på museet arbejdet med at bygge og sejle med skibene for at få nærmere kendskab til dem.

Museernes genstande er naturligvis det vigtigste, men når et museum ligger i en historisk bygning, så kan den i sig selv være interessant. Det gælder for Nationalmuseet, der ligger i Prinsens Palæ, og i udsendelsen kan man høre både Danmarks- og bygningshistorie foruden en fortælling om det liv, der er levet.

Hvordan et kunstværk bliver til er vigtigt at forstå, hvis man vil forstå selve værket. I udsendelsen fortæller Chris Fischer fra Statens Museum for Kunst om arbejdsprocessen og uddannelsen af kunsterne. Hvor og hvordan billedet er bestemt til at hænge skal man også forstå, og der bliver giver et eksempel på billeder, der bogstaveligt talt bliver set i nyt lys.

Østfyns Museer hører til de museer, der kan fortælle en lokal historie, men når den historie også omfatter Nyborg, så er det også en del af Danmarkshistorien, man har som emne. Men der er meget andet som kunsthistorie og en stor vikingegrav, der både er interessant lokalt, men som også er en rejse værd.

Maleren Anton Melby var en talentfuld elev af Eckersberg, og kunne dermed være blevet en af Guldalderens kendte figurer. Men han ville noget andet end det man krævede af de danske kunstnere, og blev i stedet europæer. Det fik ham skubbet ud af den danske kunsthistorie alt imens han fejrede triumfer i udlandet.

Som navnet Nyborg siger, så er der bygget en borg her, og det er ikke en hvilken som helst borg, for det er stedet, hvor middelalderens parlament, Danehoffet, mødtes. For nogle år siden begyndte man et stort arkæologisk arbejde, og det har givet afgørende ny viden om Nyborg Slot.

Øbiogeografi er et moderne begreb, men det at beskæftige sig med arters udbredelse på øer kan vi følge langt tilbage i videnskabshistorien, hvor det har ført til nogle af de vigtigste teorier inden for biologien.

Spredt på arkiverne har man en mængde materiale om Fynbomalerne, men nu behøver man ikke sidde på læsesalene for at finde oplysningerne frem. Der er ved at blive lavet en digitalisering af materialet, der ligger frit tilgængeligt på internettet.

Fytoplankton har en vigtig plads i havets økologi, men man kan trække nogle endnu større linjer, for professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson fortæller om, hvordan fytoplankton kan være en nøgle til forståelsen af, hvordan klimaet har vekslet mellem kolde og varme tider.

Bronzealderhøje er der mange af i Danmark, men ved Kerteminde har man fundet en, der er noget helt specielt. Den giver mulighed for at få en større viden om de almindelige mennesker, der levede i bronzealderen. Fundene viser også, hvordan de samme genstande kan findes både i en ægyptisk kongegrav og på Østfyn.

Fytoplankton, de mikroskopiske planter, har stor betydning i havet både som føde og som iltproducenter, og dermed som grundlaget for livet. Hvordan samspillet er med omgivelserne, fortæller professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson om.

Fytoplankton er ganske små organismer, der på trods af deres størrelse, har de en afgørende betydning for livet i havet. I tre udsendelser fortæller professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson om fytoplankton som organisme, deres plads i økologien og i den sidste udsendelse bliver der trukket linjer op til klimaændringer.

Museerne har en række opgaver, der rækker ud over udstillinger. I denne udsendelse kan man høre om Museum for Søfarts arbejde med indsamling af genstande på en måde, så der bliver skabt ny viden, formidling og forskning. Museerne gør sig nogle valg i, hvad det er for synsvinkler man skal lægge ned over stoffet - Museum for Søfart har valgt at fokusere på mennesker.

Køge blev anlagt i middelalderen, og i udsendelsen fortæller museumsinspektør Annemette Kjærgård fra Køge Museum om de muligheder et stort byggeprojekt giver for at få større viden om fortiden. Når der skal bygges, skal der nemlig laves arkæologiske undersøgelser, og det giver bl.a. mulighed for at få gravet i havnen og den gamle befæstning.

Under den danske enevælde var kunstforbindelserne med Frankrig vigtig, for Frankrig var et stort og rigt land, der havde meget at byde på. Man kunne importere genstande, men nok så vigtig var de danskere der bragte inspiration fra Frankrig og de franskmænd, der flyttede til Danmark og bidrog til den danske kultur.

Det er blevet meget populært, at publikum skal være deltagere på museerne og ikke blot passive tilskuere. Er deltagelse ligefrem blevet til en isme? Det spørgsmål stillede de på kunstmuseet Arken, hvor et forskningsprojekt undersøgte deltagelse.

Julen i borgerskabet i slutningen af 1800-tallet ligner på nogle måder nutidens jul, men der er også meget, der er anderledes. I Nationalmuseets lejlighed ”Klunkehjemmet” kan man opleve, hvordan julen var. Det var ikke jul det hele, og man kan i udsendelsen høre, hvordan livet var i borgerskabet, der både var præget af velstand og de mange regler for, hvordan man skulle opføre sig.

I den første af to udsendelser Museet for Søfart kan man høre om et museum, der ligger i et hul i jorden, og man kan høre om nogle af de historier, der knytter sig til genstandene. Søfart drejer sig i høj grad om at få varer frem, og der er mange fortællinger knyttet til de mennesker, der stod og står for transporten. Der er både de positive fortællinger om godt sømandsskab, der ved hjælp af navigation fik...

Sømænd har en kvinde i hver havn, og når de ikke er sammen med kvinderne, drikker de tæt, og slår på tæven. Billedet er velkendt, men hvor kommer det fra, og er der noget om snakken? Nutiden er i hvert fald noget andet, for som museumsinspektør Morten Tinning fra Museet for Søfart fortæller, så kan man med den moderne losning og lastning måske nå ned i et supermarked og købe ind eller ringe hjem, når...

Konfirmationen har historisk set haft en vigtig betydning, ikke blot som et privat religiøst forhold, men for hvordan man kunne fungere som samfundsborger. Det fortæller museumsinspektør Inge Christiansen , og man også kan høre om konfirmationens betydning for læsning og måske noget overraskende sygdomsbekæmpelse.

Fra 1732 til 1842 havde Asiatisk Kompagni monopol på handlen mellem Danmark og Kina. Historien om virksomheden, herunder den økonomiske side, er beskrevet før, men Benjamin Asmussen fra Museet for Søfart har sat sig for at beskrive, hvad det er for mennesker, der stod bag handlen.

Hedensted Kirke er en middelalderkirke bygget i sten, men en udgravning af kirken viste en ældre bygning i træ. I den2radios serie ”Museer skaber viden” fortæller museumsinspektør Nanna Holm fra Museum Sydøstdanmark til Henrik Morell om udgravningen, og hvilke overvejelser det kan give i forhold til at lede efter de første danske kirker.

Næstved Museum har fået Holmegaard Glasværks prøvesamling. Det var en lokal virksomhed, og man kunne tro, at det en lokal historie, men faktisk er det historien om glasproduktionen i Danmark, som det handler om.

Hvis man vil se en farverig middelalder, så er tøjet et godt sted at rette blikket, for der er ingen grænser for fantasi og farver i middelalderens tøj. Det gælder i hvert fald hvad de unge i overklassen kunne finde på, mens det var noget mere afdæmpet på landet. Arkæologien er en af de kilder til viden om tøj i middelalderen, men der er også andre, hvor nogle er nemt tilgængelige rundt om i Danmark.

Vester Egesborg er en stor vikingeplads. Arkæologisk forskningsleder Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark har i en årrække beskæftiget sig med Vester Egesborg, og fortæller i udsendelsen, der er en del af serien Museer skaber viden, om udgravningen, og den sammenhæng man kan forstå den i, og hvorfor vikingepladsen forsvandt.

Det er ikke altid videnskabens version af historien som museumsgæsterne ønsker at høre, fordi de har en forestilling om fortiden, og det behøver ikke være en historie, der for mange er tæt på som besættelsestiden, men det kan også være en fjernere som middelalderen. Et er hvad gæsterne ønsker, men hvilken historie ønsker museumsfolkene at fortælle, for kan en historie være så grusom, at den...

I 2012 blev der fundet en stor skat ved Magleby på Møn. Skatten blev fundet ved hjælp af en metaldetektor, og det er langtfra det eneste fund, som amatører har hjulpet museet med at finde. Udsendelsen fortæller om fund, og hvordan detektorfund både kan være en stor hjælp og en udfordring for et museum.

Museum Sydøstdanmark er som så mange andre museer et resultat af en sammenlægning af en række museer. I udsendelsen fortæller museets direktør Keld Møller Hansen om museet med de forskellige afdelinger, og hvordan det er kommet til at se ud som det gør, og den sammenhæng, der er til museumsloven